har ikke blogget i nogle dage. Tror det er fordi der ikke rigtig sker noget i mit liv for tiden.. eller også er det fordi jeg bare ikke rigtig kan formulere det jeg tænker og føler. Men når det engang sker skal jeg da nok skrive noget til mine 2 faste læsere og de random personer, som ender herinde ved en fejl..
Ses?
torsdag den 30. september 2010
søndag den 26. september 2010
fredag den 24. september 2010
songs that make me happy
ved godt at jeg virker rimelig emo med mange af de ting jeg skriver herinde. Men sandheden er at jeg faktisk er alt for awesome til at være emo. Så jeg synes lige jeg vil dele nogen sange som ALTID kan gøre mig glad når jeg er lidt nede:
tirsdag den 21. september 2010
Writers Block
Sidder med endnu et projekt på min guitar.. men kan ikke komme videre.. det irritere mig!
mandag den 20. september 2010
søndag den 19. september 2010
lørdag den 18. september 2010
Stefano Barone
nok verdens bedste på en akustisk guitar!! listen and relax!
hvis det ikke er verdensklasse så fortæl mig hvad er!
hvis det ikke er verdensklasse så fortæl mig hvad er!
The Absence
tågede lige på youtube og faldt over dette udsædvanlig fede band :P
håber i kan lide det xD
håber i kan lide det xD
fredag den 17. september 2010
I don't know why.
I kender det sikkert alle sammen alt for godt; I sidder alene på jeres værelse en fredag aften og stener facebook eller laver et eller andet i jeres helt eget lille univers.
I mit tilfælde ligger jeg og ser den dejlige tv-serie, LOST. og lige nu har en af mine veninder lokket mig på msn, selvom jeg egentlig ikke har lyst til at snakke/skrive med nogen. Ja, så kan man sku snakke om dobbelmorale, for jeg sidder alligevel og blogger? Men ja, sådan skal det vel være?
Og jeg ved virkelig ikke hvorfor, men af en eller anden grund føler jeg mig mega deprimeret. Men jeg ved ikke hvorfor. Og det gør det kun endnu værre!
Cecilie siger også at hun vil snakke med mig om noget, og hun har ringet flere gange. Og uden pis, har virkelig ikke set det, før det var for sent. Så sidder også med lidt dårlig samvittighed, fordi jeg er så dårlig til at tage min mobil. Men det må vel også bare betyde at jeg måske ikke er sådan en god ven som alle tror.
Og jeg synes egentlig også at det er sjovt at jeg ligger her og skriver alt det her, når der tilsyneladende ikke er nogen der gider at bruge tid til på at læse det alligevel? Men hva fa'en. Ud skal det jo på en eller anden måde.
Tror hellere jeg må stoppe med at skrive mere i dag, før jeg får alt for ondt af mig selv. see ya.
I mit tilfælde ligger jeg og ser den dejlige tv-serie, LOST. og lige nu har en af mine veninder lokket mig på msn, selvom jeg egentlig ikke har lyst til at snakke/skrive med nogen. Ja, så kan man sku snakke om dobbelmorale, for jeg sidder alligevel og blogger? Men ja, sådan skal det vel være?
Og jeg ved virkelig ikke hvorfor, men af en eller anden grund føler jeg mig mega deprimeret. Men jeg ved ikke hvorfor. Og det gør det kun endnu værre!
Cecilie siger også at hun vil snakke med mig om noget, og hun har ringet flere gange. Og uden pis, har virkelig ikke set det, før det var for sent. Så sidder også med lidt dårlig samvittighed, fordi jeg er så dårlig til at tage min mobil. Men det må vel også bare betyde at jeg måske ikke er sådan en god ven som alle tror.
Og jeg synes egentlig også at det er sjovt at jeg ligger her og skriver alt det her, når der tilsyneladende ikke er nogen der gider at bruge tid til på at læse det alligevel? Men hva fa'en. Ud skal det jo på en eller anden måde.
Tror hellere jeg må stoppe med at skrive mere i dag, før jeg får alt for ondt af mig selv. see ya.
torsdag den 16. september 2010
onsdag den 15. september 2010
tirsdag den 14. september 2010
2 + 2 = 5
genial sang fra det geniale band, Radiohead!!
Are you such a dreamer
To put the world to rights
I'll stay home forever
Where two and two always makes a five
I'll lay down the tracks
Sandbag and hide
January has April showers
And two and two always makes a five
It's the devil's way now
There is no way out
You can scream and you can shout
It is too late now
Because you're not there
Payin' attention
Payin' attention
Payin' attention
Payin' attention
yeah I feel it, I needed attention
Payin' attention
Payin' attention
Payin' attention
Yeah I need it, I needed attention
I needed attention
I needed attention
I needed attention
Yeah I love it, the attention
Payin' attention
Payin' attention
Payin' attention
Soon oh
I try to sing along
But the music's all wrong
Cos I'm not
Cos I'm not
I'll swallow up flies?
Back and hide
But I'm not
Oh hail to the thief
Oh hail to the thief
But I'm not
But I'm not
But I'm not
But I'm not
Don't question my authority or put me in the box
Cos I'm not
Cos I'm not
Oh go up to the king, and the sky is falling in
But it's not
But it's not
Maybe not
Maybe not
Are you such a dreamer
To put the world to rights
I'll stay home forever
Where two and two always makes a five
I'll lay down the tracks
Sandbag and hide
January has April showers
And two and two always makes a five
It's the devil's way now
There is no way out
You can scream and you can shout
It is too late now
Because you're not there
Payin' attention
Payin' attention
Payin' attention
Payin' attention
yeah I feel it, I needed attention
Payin' attention
Payin' attention
Payin' attention
Yeah I need it, I needed attention
I needed attention
I needed attention
I needed attention
Yeah I love it, the attention
Payin' attention
Payin' attention
Payin' attention
Soon oh
I try to sing along
But the music's all wrong
Cos I'm not
Cos I'm not
I'll swallow up flies?
Back and hide
But I'm not
Oh hail to the thief
Oh hail to the thief
But I'm not
But I'm not
But I'm not
But I'm not
Don't question my authority or put me in the box
Cos I'm not
Cos I'm not
Oh go up to the king, and the sky is falling in
But it's not
But it's not
Maybe not
Maybe not
The Incredible Exploding Arzt
Jeg har nu set det meste af første sæson af TV-serien LOST. Og er nu nået til de sidste afsnit. Så lige det her og flækkede af grin :P synes lige jeg ville dele ;)
mandag den 13. september 2010
LAMP OF GOD!!
Sad lige i bussen og hørte musik som altid. Men så kom jeg forbi nogle numre med det dejlige band, Lamp Of God, og så kom jeg bare i mega heavy humor! Så nu deler jeg nogle af sangene med jer ;) Take it or leave it! xD
(og bare for at blære mig lidt, kan jeg spille "Omerta" :P)
(og bare for at blære mig lidt, kan jeg spille "Omerta" :P)
søndag den 12. september 2010
I'm sitting here in a boring room...
I'm sitting here in the boring room
It's just another rainy Sunday afternoon
I'm wasting my time
I got nothing to do
I'm hanging around
I'm waiting for you
But nothing ever happens and I wonder
I'm driving around in my car
I'm driving too fast
I'm driving too far
I'd like to change my point of view
I feel so lonely
I'm waiting for you
But nothing ever happens and I wonder
I wonder how
I wonder why
Yesterday you told me 'bout the blue blue sky
And all that I can see is just a yellow lemon-tree
I'm turning my head up and down
I'm turning turning turning turning turning around
And all that I can see is just another lemon-tree
I'm sitting here
I miss the power
I'd like to go out taking a shower
But there's a heavy cloud inside my head
I feel so tired
Put myself into bed
Well, nothing ever happens and I wonder
Isolation is not good for me
Isolation I don't want to sit on the lemon-tree
I'm steppin' around in the desert of joy
Baby anyhow I'll get another toy
And everything will happen and you wonder
I wonder how
I wonder why
Yesterday you told me 'bout the blue blue sky
And all that I can see is just another lemon-tree
I'm turning my head up and down
I'm turning turning turning turning turning around
And all that I can see is just a yellow lemon-tree
And I wonder, wonder
I wonder how
I wonder why
Yesterday you told me 'bout the blue blue sky
And all that I can see, and all that I can see, and all that I can see
Is just a yellow lemon-tree
It's just another rainy Sunday afternoon
I'm wasting my time
I got nothing to do
I'm hanging around
I'm waiting for you
But nothing ever happens and I wonder
I'm driving around in my car
I'm driving too fast
I'm driving too far
I'd like to change my point of view
I feel so lonely
I'm waiting for you
But nothing ever happens and I wonder
I wonder how
I wonder why
Yesterday you told me 'bout the blue blue sky
And all that I can see is just a yellow lemon-tree
I'm turning my head up and down
I'm turning turning turning turning turning around
And all that I can see is just another lemon-tree
I'm sitting here
I miss the power
I'd like to go out taking a shower
But there's a heavy cloud inside my head
I feel so tired
Put myself into bed
Well, nothing ever happens and I wonder
Isolation is not good for me
Isolation I don't want to sit on the lemon-tree
I'm steppin' around in the desert of joy
Baby anyhow I'll get another toy
And everything will happen and you wonder
I wonder how
I wonder why
Yesterday you told me 'bout the blue blue sky
And all that I can see is just another lemon-tree
I'm turning my head up and down
I'm turning turning turning turning turning around
And all that I can see is just a yellow lemon-tree
And I wonder, wonder
I wonder how
I wonder why
Yesterday you told me 'bout the blue blue sky
And all that I can see, and all that I can see, and all that I can see
Is just a yellow lemon-tree
lørdag den 11. september 2010
AMUNT!
Jeg er måske bare lidt for meget fan af mit dejlige fodboldhold, Valencia, som spiller i den spanske liga. Jeg har lige overværet en lille (men god) 1-0 sejr mod Santander. Men som enhver anden fodboldfan, er der selvfølgelig flere hold jeg HADER! Og et af de hold er Barcelona. Og de har lige tabt 2-0 på hjemmebane mod oprykkerholdet Hercules. Og af ren og skær ondskab er jeg bare mega glad fordi mit hold vandt og barca tabte :P
Ved godt i sikkert at ligeglade, men jeg synes lige jeg ville dele mine tanker. Og er det ikke også det en blog går ud på? ;)
Ved godt i sikkert at ligeglade, men jeg synes lige jeg ville dele mine tanker. Og er det ikke også det en blog går ud på? ;)
please
Har lagt mærke til at der er en del som har set min blog her på det sidste, og det er jeg mega glad for :D Så hvis der er nogen af jer som selv har blogs, skal i ikke være bange for at blive fast læser/følge mig. Og så har jeg også en chance for at læse jeres blog. det er jo lidt win-win, synes i ikke? xD så hvis I lige ville gøre det, ville det være super fedt. Og i skal da heller ikke være bange for at smide en kommentar og fortælle mig hvad i synes :D
Dagens sang: Kashmir - Mouthfull of Wasps
Dagens sang: Kashmir - Mouthfull of Wasps
fredag den 10. september 2010
:O
Jeg er mega hyper og er i fucking godt humør, på trods af at jeg har en mega kedelig weekend foran mig med INTET at lave!
Men god weekend til de få der læser det her, og resten kan bare ligge sig i en grøft og dø! Bare for sjov :P (har en syg humor, ved det godt) GOD WEEKEND!
Dagens sang: Veto - You Say Yes, I Say Yes
Men god weekend til de få der læser det her, og resten kan bare ligge sig i en grøft og dø! Bare for sjov :P (har en syg humor, ved det godt) GOD WEEKEND!
Dagens sang: Veto - You Say Yes, I Say Yes
torsdag den 9. september 2010
About the words we say..
Okay, nu kommer der noget som jeg har tænkt over i virkelig lang tid, og jeg er ret sikker på at jeg ikke er den eneste som har haft disse tanker, og er sikkert heller ikke den første der skriver om det.
Men jeg har på fornemmelsen at de ord vi nogle gange siger til hinanden er ved at miste sin betydning, og at det egentlig kun er de allerfærreste, som er helt ærlige over for de folk som virkelig betyder noget i deres liv.
For eksempel, når en man holder af og stoler på kan se at man er nedtrykt og ked af et eller andet, og spørger hvad om der er noget galt er svaret 8 ud af 10 gange noget i retning af "Nej, jeg har det fint nok" og så kommer det klassiske falske smil, som vi alle kender så godt. Det er da selvfølgelig okay, hvis man ikke gider at snakke om det, hvis der er noget, men så kunne man jo bare sige det i stedet for!
Og ord som "Jeg elsker dig", "Du er min bedste ven/veninde", "Savner dig" osv. er fuldstændig ved at miste sin betydning. Folk slynger nærmest bare omkring sig med de ord, uden egentlig at tænke over deres betydning.
Der er også så mange der altid tager den lettest mulig vej, når de skal fortælle noget vigtigt. De skriver en sms. Hvor lavt er det ikke lige?! Nu har jeg været ude for at to af mine ex-kærester har slået op via mobilen eller msn. Og hvis man virkelig er så svag at man ikke kan slutte det på en ordenlig måde, kan man lige så godt lade være med at melde sig ind i forholdet til at starte med! Seriøst? Er det virkelig så svært at mødes eller i det mindste bare ringe til hinanden? Man kommer jo til at hade personen efter sådan noget.
Men det der pisser mig allermest af er at jeg ikke er en skid bedre selv, i forhold til det med at sige ting man i virkeligheden ikke mener. Og skælder tit mig selv ud over hvorfor og hvordan jeg kan være sådan et røvhul over for de personer jeg holder af! Er verden virkelig kommet til det punkt hvor folk er blevet mere eller mindre ligeglade med hinanden?
Håber det virkelig ikke.
Håber egentlig at jeg bare skriver i tåger, fordi jeg er sur på verden over et eller andet.
Men tror det ikke helt.
Dagens sang: Kashmir - Lampshade
Men jeg har på fornemmelsen at de ord vi nogle gange siger til hinanden er ved at miste sin betydning, og at det egentlig kun er de allerfærreste, som er helt ærlige over for de folk som virkelig betyder noget i deres liv.
For eksempel, når en man holder af og stoler på kan se at man er nedtrykt og ked af et eller andet, og spørger hvad om der er noget galt er svaret 8 ud af 10 gange noget i retning af "Nej, jeg har det fint nok" og så kommer det klassiske falske smil, som vi alle kender så godt. Det er da selvfølgelig okay, hvis man ikke gider at snakke om det, hvis der er noget, men så kunne man jo bare sige det i stedet for!
Og ord som "Jeg elsker dig", "Du er min bedste ven/veninde", "Savner dig" osv. er fuldstændig ved at miste sin betydning. Folk slynger nærmest bare omkring sig med de ord, uden egentlig at tænke over deres betydning.
Der er også så mange der altid tager den lettest mulig vej, når de skal fortælle noget vigtigt. De skriver en sms. Hvor lavt er det ikke lige?! Nu har jeg været ude for at to af mine ex-kærester har slået op via mobilen eller msn. Og hvis man virkelig er så svag at man ikke kan slutte det på en ordenlig måde, kan man lige så godt lade være med at melde sig ind i forholdet til at starte med! Seriøst? Er det virkelig så svært at mødes eller i det mindste bare ringe til hinanden? Man kommer jo til at hade personen efter sådan noget.
Men det der pisser mig allermest af er at jeg ikke er en skid bedre selv, i forhold til det med at sige ting man i virkeligheden ikke mener. Og skælder tit mig selv ud over hvorfor og hvordan jeg kan være sådan et røvhul over for de personer jeg holder af! Er verden virkelig kommet til det punkt hvor folk er blevet mere eller mindre ligeglade med hinanden?
Håber det virkelig ikke.
Håber egentlig at jeg bare skriver i tåger, fordi jeg er sur på verden over et eller andet.
Men tror det ikke helt.
Dagens sang: Kashmir - Lampshade
tirsdag den 7. september 2010
A trip with the class, with a hint of awesomeness, please!
Så, er jeg lige kommet tilbage fra en mega awesome hyttetur sammen med verdens bedste HF-klasse, 1.p. Og som altid har det været genialt at tilbringe tid sammen med de mennesker! Så der blev spillet en masse fodbold, frisbee og guitar. Og så blev der ellers bare chillet med en film og hyggesnak i krogene om aftenen. Og jeg tror - uden at prale - at jeg har lavet mit bedste stykke musik indtil videre! Så genialt, det man får ud af at sidde og spille en masse random shit med en på en guitar!
Hvad der var mindre fedt var at jeg formåede at træde på et eller andet sygt noget, som stak op af jorden og smadrede min sko og strømpe, og samtidig gav mig et mega sår på foden! Så havde lidt svært ved at gå til sidst. men ellers var det en genial tur.
Dagens sang er Nirvana med You Know You're Right. Hørte den i bussen på vej hjem, og kan slet ikke få den ud af hovedet!
Hvad der var mindre fedt var at jeg formåede at træde på et eller andet sygt noget, som stak op af jorden og smadrede min sko og strømpe, og samtidig gav mig et mega sår på foden! Så havde lidt svært ved at gå til sidst. men ellers var det en genial tur.
Dagens sang er Nirvana med You Know You're Right. Hørte den i bussen på vej hjem, og kan slet ikke få den ud af hovedet!
søndag den 5. september 2010
..
har ikke rigtig noget at skrive i dag.. men dagens sang er Rage Against The Machine - Killing in the Name of
lørdag den 4. september 2010
My Dad
tror snart at alle omkring mig har hørt historien om min far.. eller i hvert fald det mest grundlæggende. Men her kommer hele historien.
Da jeg var lille så jeg aldrig min far. Og når jeg siger aldrig så mener jeg virkelig ALDRIG! For han valgte at skride fra mig og min mor, da hun blev gravid med min lillebror. Og dengang var jeg kun 2 år gammel. Så jeg er vokset op uden en far. Har dog altid vidst at han var der. Og da jeg var 12 år syntes min mor, at jeg var gammel nok til at få at vide hvorfor jeg aldrig har ham. Så hun fortalte mig, at min far var voldelig og havde givet min mor tæsk op til flere gange. Og hvis det ikke skulle være nok, så var han også alkoholiker og var både på det ene og det andet.
Tror ikke rigtig jeg forstod det dengang, for det er egentlig først nu jeg begynder at tænke over det
Nå, men da jeg så var 14, og vi var midt i alle forberedelserne til min konfirmation, som var lige om hjørnet, modtog vi et brev fra vores (<- min og min lillebrors) far, hvori der stod at han havde forbedret sig. At han ikke var den samme mere som han var før. Han havde skrevet at han havde været på afvænning i et halvt år, og ikke drak, tog stoffer eller var voldelig længere. Han skrev også at han gerne ville se sine børn igen, men kun hvis vi også selv ville. Min mor sagde det samme - at vi selv måtte bestemme om vi ville se ham.
Selvom jeg havde hørt alt det som min mor havde fortalt om ham, var jeg stadig nysgerrig og var ef en eller anden underlig grund vildt interesseret i at se ham. Så jeg sagde ja, og det samme gjorde min lillebror. Så min mor sendte et brev tilbage hvor der stod vores daværende adresse og at hvis han virkelig ville se os, så måtte han komme til os. Og det gjorde han så.
Der gik cirka en uge efter vi havde sendt brevet og til han stod ude foran vores dør, sammen med hans nye kone.
Jeg måtte indrømme at jeg blev overrasket da jeg så ham. For efter alt det som min mor havde fortalt mig, havde jeg forstillet mig at han var en stor mand med tatoveringer og alt det. Men det var ikke tilfældet - tværtimod! Han var ca 180 cm høj, havde tyndt lyst hår, (overraskende nok) et venligt ansigt og (knapt så overraskende) en mindre ølmave, som satte hans skjorteknapper på prøve.
Vi bød dem indenfor, og vi fortalte hinanden om alt det der var sket i løbet af de 12 år vi ikke havde hørt fra ham. Men ingen nævnte det der var sket før. Vi syntes alle at det gik rigtig godt, og det endte også med at vi aftalte at min lillebror og jeg tog op og besøgte ham og hans nye familie weekenden efter.
Og det var så der det gik galt - igen.
Det viste sig at han ikke havde ændret sig en skid, siden han forlod os første gang. Måske havde han stoppet med stofferne, men han var stadig alkoholiker helt ind til det inderste af hans sjæl! Han drak, uden at overdrive, en halv kasse øl om dagen, og var ærligt talt bare et svin.
Så efter den weekend tog jeg aldrig derover igen frivilligt. Men selvfølgelig SKULLE jeg da også med de næste mange gange, indtil det bare blev for meget! Det endte med at jeg tog over til en af mine venner som boede tæt på, for at gemme mig, en dag han kom for at hente os. Og da jeg senere kom hjem fortalte jeg min mor at jeg havde prøvet at sige at jeg ikke ville op til ham, og at han stadig var den samme, hvad der angik alkohol. Efter det, var jeg heller ikke derover igen. Nogensinde.
Men min lillebror var stadig derovre jævnligt, og hver gang vores far kom for at hente ham, kiggede han tiggende på mig og spurte om jeg ikke nok ville med. Men takkede nej så høfligt det er muligt, overfor en mand du hader. Til sidst endte det med at vi ikke engang så på hinanden når han kom. Han hentede bare min lillebror og gik igen uden et ord. Det var bedst for os begge.
Nu spoler vi tiden frem i et års tid.
Jeg var lige blevet 16. Min lillebror var endelig begyndt at kunne se hvad jeg så i starten, så han var heller ikke glad for vores far længere. Min mor havde fået en ny kæreste (min nuværende stedfar, som jeg har skrevet om flere gange i tidligere indlæg). Og livet var egentlig begyndt at køre videre, uden min far. Havde i mellemtiden fundet ud af at han stadig var voldelig, og havde slået sin kone flere gange.
Spoler frem igen til for cirka en måned siden.
Min stedfar trådte ind på mit værelse og fortæller mig at min far var blevet indlagt på den psykiatriske afdeling på et eller andet hospital.
To dage senere kom han ind igen og fortalte mig at min far var stukket af, og havde sat ild til sit gamle hus.
Dagen efter kom han ind igen og sagde at min far var kommet på det psykiatriske igen, efter at havde slået sin kone halvt ihjel og opsøgt hans søster, og ringet til min mor - sikkert for at gøre det samme.
Et par dage senere kom min stedfar så ind for sidste gang for at fortælle mig at han var blevet forflyttet til et fælgsel, og at han ikke kommer derfra de næste 10-15 år.
Så det var historien om min far. Hoped you enjoyed it??
dagens sang
As I Lay Dying - Nothing Left
www.youtube.com/watch?v=l2KQIWBYwd4&ob=av2e
Da jeg var lille så jeg aldrig min far. Og når jeg siger aldrig så mener jeg virkelig ALDRIG! For han valgte at skride fra mig og min mor, da hun blev gravid med min lillebror. Og dengang var jeg kun 2 år gammel. Så jeg er vokset op uden en far. Har dog altid vidst at han var der. Og da jeg var 12 år syntes min mor, at jeg var gammel nok til at få at vide hvorfor jeg aldrig har ham. Så hun fortalte mig, at min far var voldelig og havde givet min mor tæsk op til flere gange. Og hvis det ikke skulle være nok, så var han også alkoholiker og var både på det ene og det andet.
Tror ikke rigtig jeg forstod det dengang, for det er egentlig først nu jeg begynder at tænke over det
Nå, men da jeg så var 14, og vi var midt i alle forberedelserne til min konfirmation, som var lige om hjørnet, modtog vi et brev fra vores (<- min og min lillebrors) far, hvori der stod at han havde forbedret sig. At han ikke var den samme mere som han var før. Han havde skrevet at han havde været på afvænning i et halvt år, og ikke drak, tog stoffer eller var voldelig længere. Han skrev også at han gerne ville se sine børn igen, men kun hvis vi også selv ville. Min mor sagde det samme - at vi selv måtte bestemme om vi ville se ham.
Selvom jeg havde hørt alt det som min mor havde fortalt om ham, var jeg stadig nysgerrig og var ef en eller anden underlig grund vildt interesseret i at se ham. Så jeg sagde ja, og det samme gjorde min lillebror. Så min mor sendte et brev tilbage hvor der stod vores daværende adresse og at hvis han virkelig ville se os, så måtte han komme til os. Og det gjorde han så.
Der gik cirka en uge efter vi havde sendt brevet og til han stod ude foran vores dør, sammen med hans nye kone.
Jeg måtte indrømme at jeg blev overrasket da jeg så ham. For efter alt det som min mor havde fortalt mig, havde jeg forstillet mig at han var en stor mand med tatoveringer og alt det. Men det var ikke tilfældet - tværtimod! Han var ca 180 cm høj, havde tyndt lyst hår, (overraskende nok) et venligt ansigt og (knapt så overraskende) en mindre ølmave, som satte hans skjorteknapper på prøve.
Vi bød dem indenfor, og vi fortalte hinanden om alt det der var sket i løbet af de 12 år vi ikke havde hørt fra ham. Men ingen nævnte det der var sket før. Vi syntes alle at det gik rigtig godt, og det endte også med at vi aftalte at min lillebror og jeg tog op og besøgte ham og hans nye familie weekenden efter.
Og det var så der det gik galt - igen.
Det viste sig at han ikke havde ændret sig en skid, siden han forlod os første gang. Måske havde han stoppet med stofferne, men han var stadig alkoholiker helt ind til det inderste af hans sjæl! Han drak, uden at overdrive, en halv kasse øl om dagen, og var ærligt talt bare et svin.
Så efter den weekend tog jeg aldrig derover igen frivilligt. Men selvfølgelig SKULLE jeg da også med de næste mange gange, indtil det bare blev for meget! Det endte med at jeg tog over til en af mine venner som boede tæt på, for at gemme mig, en dag han kom for at hente os. Og da jeg senere kom hjem fortalte jeg min mor at jeg havde prøvet at sige at jeg ikke ville op til ham, og at han stadig var den samme, hvad der angik alkohol. Efter det, var jeg heller ikke derover igen. Nogensinde.
Men min lillebror var stadig derovre jævnligt, og hver gang vores far kom for at hente ham, kiggede han tiggende på mig og spurte om jeg ikke nok ville med. Men takkede nej så høfligt det er muligt, overfor en mand du hader. Til sidst endte det med at vi ikke engang så på hinanden når han kom. Han hentede bare min lillebror og gik igen uden et ord. Det var bedst for os begge.
Nu spoler vi tiden frem i et års tid.
Jeg var lige blevet 16. Min lillebror var endelig begyndt at kunne se hvad jeg så i starten, så han var heller ikke glad for vores far længere. Min mor havde fået en ny kæreste (min nuværende stedfar, som jeg har skrevet om flere gange i tidligere indlæg). Og livet var egentlig begyndt at køre videre, uden min far. Havde i mellemtiden fundet ud af at han stadig var voldelig, og havde slået sin kone flere gange.
Spoler frem igen til for cirka en måned siden.
Min stedfar trådte ind på mit værelse og fortæller mig at min far var blevet indlagt på den psykiatriske afdeling på et eller andet hospital.
To dage senere kom han ind igen og fortalte mig at min far var stukket af, og havde sat ild til sit gamle hus.
Dagen efter kom han ind igen og sagde at min far var kommet på det psykiatriske igen, efter at havde slået sin kone halvt ihjel og opsøgt hans søster, og ringet til min mor - sikkert for at gøre det samme.
Et par dage senere kom min stedfar så ind for sidste gang for at fortælle mig at han var blevet forflyttet til et fælgsel, og at han ikke kommer derfra de næste 10-15 år.
Så det var historien om min far. Hoped you enjoyed it??
dagens sang
As I Lay Dying - Nothing Left
www.youtube.com/watch?v=l2KQIWBYwd4&ob=av2e
fredag den 3. september 2010
why are you still here?
det er nu nogle dage siden min ex gjorde det helt forbi.. har prøvet at lade være med at tænke for meget på hende. Men det er stadig som om jeg aldrig helt kan få hende ud af hovedet. Ved godt at jeg egentlig burde hade hende på nogle punkter, og det gør jeg.. trust me. Men synes bare stadig jeg ser hende overalt.. Og i dag da jeg tågede på facebook, var jeg pludselig havnet inde på hendes profil. Ja, ved godt det er dumt. Det er bare en gammel vane tror jeg.
Nu sidder jeg lidt og tænker på om jeg ikke bare skulle slette hende som ven og glemme hende helt? ved bare ikke om jeg kommer til at fortryde det.
men nok om hende. Synes jeg whiner for meget -.-
men har tænkt på en ny idé. Eller det er i hvert fald nyt for mig. Hver dag lægger jeg et youtube-link op til en af de sange som jeg har gået og haft på hjernen. Tror jeg vil kalde det "Dagens Sang" - ved det lyder plat.. men hvorfor ikke? :P
så lad os bare starte med den første:
Nine Inch Nails - Only
http://www.youtube.com/watch?v=mDsqpeiTqg8
Nu sidder jeg lidt og tænker på om jeg ikke bare skulle slette hende som ven og glemme hende helt? ved bare ikke om jeg kommer til at fortryde det.
men nok om hende. Synes jeg whiner for meget -.-
men har tænkt på en ny idé. Eller det er i hvert fald nyt for mig. Hver dag lægger jeg et youtube-link op til en af de sange som jeg har gået og haft på hjernen. Tror jeg vil kalde det "Dagens Sang" - ved det lyder plat.. men hvorfor ikke? :P
så lad os bare starte med den første:
Nine Inch Nails - Only
http://www.youtube.com/watch?v=mDsqpeiTqg8
torsdag den 2. september 2010
To chyd... or not to chyd...
det er ikke fordi jeg synes der er sket noget vildt spændende i dag.. Og ved egentlig heller ikke hvorfor jeg skriver. Men lidt randomness skal der sgu til engang imellem.
I dag har været en ganske normal dag, med den undtagelse at jeg sammen med Stine fra min klasse har fundet frem til hvordan man regner ens Chydness procent. Til dem der skulle være interesserede gør man således: man tager de sidste to cifre i ens mobilnummer (mine er 85) og dividere det med 100. og så ganger du så op med det år du er født.
85/100*93 = 79.05 <--- det er faktisk så chyd jeg er :P
og ellers har Stine og jeg også lagt ordet Chyd ind i alverdens kendte sætninger - det var sgu en sjov biologitime :P
og til de af jer som tænker "Hvad fanden er chyd", skal det siges at det er et af de ord som bare hænger ved når man har gået på Hammerum Efterskole. Det betyder ALT, men samtidig INTET! Så det er et dejlig ord man kan bruge til alt, og det passer ind i alle sætninger.
- Chyd!
I dag har været en ganske normal dag, med den undtagelse at jeg sammen med Stine fra min klasse har fundet frem til hvordan man regner ens Chydness procent. Til dem der skulle være interesserede gør man således: man tager de sidste to cifre i ens mobilnummer (mine er 85) og dividere det med 100. og så ganger du så op med det år du er født.
85/100*93 = 79.05 <--- det er faktisk så chyd jeg er :P
og ellers har Stine og jeg også lagt ordet Chyd ind i alverdens kendte sætninger - det var sgu en sjov biologitime :P
og til de af jer som tænker "Hvad fanden er chyd", skal det siges at det er et af de ord som bare hænger ved når man har gået på Hammerum Efterskole. Det betyder ALT, men samtidig INTET! Så det er et dejlig ord man kan bruge til alt, og det passer ind i alle sætninger.
- Chyd!
onsdag den 1. september 2010
It's been a while..
hold da op det er længe siden jeg sidst har skrevet herinde. Men der er sket en del siden sidst. Så hvorfor ikke bare tage det fra en ende af?
De sidste uger i min sommerferie har nok været nogle af de bedste dage i den ferie overhovedet. Chillede i 5 dage sammen med Laura, og så kom Cecilie lige forbi et par dage. Så det resulterede i at vi var 3 der sov inde på mit lille værelse. Men det var sgu hyggeligt! Men næste gang bliver det ikke hos mig - for mange regler :P
Og så startede man jo på Holstebro Gymnasium som HF'er. Havnede i verdens bedste klasse, med en masse spændende folk, som alle er så forskellige og awesome på hver deres måde. Troede kun at man skabte så stærke bånd på så kort tid når man gik på efterskole. Men der blev jeg overrasket! Det er helt vildt sådan et bånd jeg allerede har fået til en del af mine klassekammerater! (og tror også at vi allerede er ved at få vores første kærestepar :P). Men det er godt nok svært at komme i gang med lektierne igen.. men skal nok klare det! - jeg er jo trods alt Awesome ;)
Men så her i mandags (d 30.) skete der så noget jeg ikke lige havde forudset: Den eneste pige jeg nogensinde har været fuldstændig vil med, og elsket som en sindssyg, valgte at fortælle via sms at hun ikke kunne se mig mere, fordi hun havde fået følelser for en anden (og vi havde ellers lige aftalt at vi skulle være sammen igen d 10. - 12.). Det knuste mig. Havde seriøst gjort ALT for den pige! Og det ved jeg at jeg kan finde flere, der kan bekræfte! Men så kom jeg til at tænke på noget som Laura og Cecilie havde fortalt mig da de besøgte mig i ferien: "Fatter ikke at du gider at blive ved med at vente på hende! Du har gjort alt for hende, og hun har været sammen med en anden (sjovt nok er det den fyr der er skyld i at jeg ikke kan se hende mere). Du er nødt til at bare få hende væk og komme videre!" - ved ikke om det er 100% rigtigt citeret, men det er sådan jeg husker det. Og det viste sig jo også at de havde ret. Tak til jer begge!
- og den episode minder mig om et citat fra Barney Stinson, som de fleste nok kender fra tv-serien, How I Met Your Mother. "Awesomeness - When I get sad, I stop being sad, and be awesome instead!"
Savner alle de folk jeg omgik hver dag på Hammerum Efterskole. Tænker på jer hver dag! Glæder mig til d. 20.
untill next time!
- Jonas Wittstrøm
De sidste uger i min sommerferie har nok været nogle af de bedste dage i den ferie overhovedet. Chillede i 5 dage sammen med Laura, og så kom Cecilie lige forbi et par dage. Så det resulterede i at vi var 3 der sov inde på mit lille værelse. Men det var sgu hyggeligt! Men næste gang bliver det ikke hos mig - for mange regler :P
Og så startede man jo på Holstebro Gymnasium som HF'er. Havnede i verdens bedste klasse, med en masse spændende folk, som alle er så forskellige og awesome på hver deres måde. Troede kun at man skabte så stærke bånd på så kort tid når man gik på efterskole. Men der blev jeg overrasket! Det er helt vildt sådan et bånd jeg allerede har fået til en del af mine klassekammerater! (og tror også at vi allerede er ved at få vores første kærestepar :P). Men det er godt nok svært at komme i gang med lektierne igen.. men skal nok klare det! - jeg er jo trods alt Awesome ;)
Men så her i mandags (d 30.) skete der så noget jeg ikke lige havde forudset: Den eneste pige jeg nogensinde har været fuldstændig vil med, og elsket som en sindssyg, valgte at fortælle via sms at hun ikke kunne se mig mere, fordi hun havde fået følelser for en anden (og vi havde ellers lige aftalt at vi skulle være sammen igen d 10. - 12.). Det knuste mig. Havde seriøst gjort ALT for den pige! Og det ved jeg at jeg kan finde flere, der kan bekræfte! Men så kom jeg til at tænke på noget som Laura og Cecilie havde fortalt mig da de besøgte mig i ferien: "Fatter ikke at du gider at blive ved med at vente på hende! Du har gjort alt for hende, og hun har været sammen med en anden (sjovt nok er det den fyr der er skyld i at jeg ikke kan se hende mere). Du er nødt til at bare få hende væk og komme videre!" - ved ikke om det er 100% rigtigt citeret, men det er sådan jeg husker det. Og det viste sig jo også at de havde ret. Tak til jer begge!
- og den episode minder mig om et citat fra Barney Stinson, som de fleste nok kender fra tv-serien, How I Met Your Mother. "Awesomeness - When I get sad, I stop being sad, and be awesome instead!"
Savner alle de folk jeg omgik hver dag på Hammerum Efterskole. Tænker på jer hver dag! Glæder mig til d. 20.
untill next time!
- Jonas Wittstrøm
Abonner på:
Opslag (Atom)