My Dad

tror snart at alle omkring mig har hørt historien om min far.. eller i hvert fald det mest grundlæggende. Men her kommer hele historien.

Da jeg var lille så jeg aldrig min far. Og når jeg siger aldrig så mener jeg virkelig ALDRIG! For han valgte at skride fra mig og min mor, da hun blev gravid med min lillebror. Og dengang var jeg kun 2 år gammel. Så jeg er vokset op uden en far. Har dog altid vidst at han var der. Og da jeg var 12 år syntes min mor, at jeg var gammel nok til at få at vide hvorfor jeg aldrig har ham. Så hun fortalte mig, at min far var voldelig og havde givet min mor tæsk op til flere gange. Og hvis det ikke skulle være nok, så var han også alkoholiker og var både på det ene og det andet.
Tror ikke rigtig jeg forstod det dengang, for det er egentlig først nu jeg begynder at tænke over det
Nå, men da jeg så var 14, og vi var midt i alle forberedelserne til min konfirmation, som var lige om hjørnet, modtog vi et brev fra vores (<- min og min lillebrors) far, hvori der stod at han havde forbedret sig. At han ikke var den samme mere som han var før. Han havde skrevet at han havde været på afvænning i et halvt år, og ikke drak, tog stoffer eller var voldelig længere. Han skrev også at han gerne ville se sine børn igen, men kun hvis vi også selv ville. Min mor sagde det samme - at vi selv måtte bestemme om vi ville se ham.
Selvom jeg havde hørt alt det som min mor havde fortalt om ham, var jeg stadig nysgerrig og var ef en eller anden underlig grund vildt interesseret i at se ham. Så jeg sagde ja, og det samme gjorde min lillebror. Så min mor sendte et brev tilbage hvor der stod vores daværende adresse og at hvis han virkelig ville se os, så måtte han komme til os. Og det gjorde han så.
Der gik cirka en uge efter vi havde sendt brevet og til han stod ude foran vores dør, sammen med hans nye kone.
Jeg måtte indrømme at jeg blev overrasket da jeg så ham. For efter alt det som min mor havde fortalt mig, havde jeg forstillet mig at han var en stor mand med tatoveringer og alt det. Men det var ikke tilfældet - tværtimod! Han var ca 180 cm høj, havde tyndt lyst hår, (overraskende nok) et venligt ansigt og (knapt så overraskende) en mindre ølmave, som satte hans skjorteknapper på prøve.
Vi bød dem indenfor, og vi fortalte hinanden om alt det der var sket i løbet af de 12 år vi ikke havde hørt fra ham. Men ingen nævnte det der var sket før. Vi syntes alle at det gik rigtig godt, og det endte også med at vi aftalte at min lillebror og jeg tog op og besøgte ham og hans nye familie weekenden efter.

Og det var så der det gik galt - igen.

Det viste sig at han ikke havde ændret sig en skid, siden han forlod os første gang. Måske havde han stoppet med stofferne, men han var stadig alkoholiker helt ind til det inderste af hans sjæl! Han drak, uden at overdrive, en halv kasse øl om dagen, og var ærligt talt bare et svin.
Så efter den weekend tog jeg aldrig derover igen frivilligt. Men selvfølgelig SKULLE jeg da også med de næste mange gange, indtil det bare blev for meget! Det endte med at jeg tog over til en af mine venner som boede tæt på, for at gemme mig, en dag han kom for at hente os. Og da jeg senere kom hjem fortalte jeg min mor at jeg havde prøvet at sige at jeg ikke ville op til ham, og at han stadig var den samme, hvad der angik alkohol. Efter det, var jeg heller ikke derover igen. Nogensinde.
Men min lillebror var stadig derovre jævnligt, og hver gang vores far kom for at hente ham, kiggede han tiggende på mig og spurte om jeg ikke nok ville med. Men takkede nej så høfligt det er muligt, overfor en mand du hader. Til sidst endte det med at vi ikke engang så på hinanden når han kom. Han hentede bare min lillebror og gik igen uden et ord. Det var bedst for os begge.

Nu spoler vi tiden frem i et års tid.

Jeg var lige blevet 16. Min lillebror var endelig begyndt at kunne se hvad jeg så i starten, så han var heller ikke glad for vores far længere. Min mor havde fået en ny kæreste (min nuværende stedfar, som jeg har skrevet om flere gange i tidligere indlæg). Og livet var egentlig begyndt at køre videre, uden min far. Havde i mellemtiden fundet ud af at han stadig var voldelig, og havde slået sin kone flere gange.

Spoler frem igen til for cirka en måned siden.

Min stedfar trådte ind på mit værelse og fortæller mig at min far var blevet indlagt på den psykiatriske afdeling på et eller andet hospital.
To dage senere kom han ind igen og fortalte mig at min far var stukket af, og havde sat ild til sit gamle hus.
Dagen efter kom han ind igen og sagde at min far var kommet på det psykiatriske igen, efter at havde slået sin kone halvt ihjel og opsøgt hans søster, og ringet til min mor - sikkert for at gøre det samme.
Et par dage senere kom min stedfar så ind for sidste gang for at fortælle mig at han var blevet forflyttet til et fælgsel, og at han ikke kommer derfra de næste 10-15 år.

Så det var historien om min far. Hoped you enjoyed it??

dagens sang
As I Lay Dying - Nothing Left
www.youtube.com/watch?v=l2KQIWBYwd4&ob=av2e