venner?

Vil starte med at sige at den person jeg skriver dette til ikke ved at jeg skriver dette, og at hun nok heller ikke kommer til det, for så vidt jeg ved, kender hun INTET til min blog.

Vi minder så meget om hinanden, at vi ligeså godt kunne have været søskende.
Vi er meget asociale, og bruger størstedelen af vores tid alene.
Vi har samme fucked up form for humor.
Vi har samme musiksmag.
Vi har mange af de samme holdninger og synspunkter.
Vi har utrolig svært ved at forstå folk omkring os.
Vi har svært ved at passe ind nogen steder.
Vi er begge ødelagte på hver vores måde.

Kort sagt: Vi er (næsten) ens.

Du har besøgt mig to gange siden jeg flyttede hjemmefra.
Første gang sad vi og så film, og alverdens serier. Dengang fortalte du mig om nogle problemer du havde med din kæreste.
Anden gang brugte vi igen al tiden på at se film og serier. Men denne gang fortalte du mig at din kæreste havde slået op med dig efter 18 måneder. Min daværende kæreste havde også slået op få uger forinden. Så vi var næsten i samme situation. På det tidspunkt tænkte jeg ikke mere over det. Men det ændrede sig ganske hurtigt i løbet af de næste to dage.
Egentlig brugte vi tiden som vi plejede. Ved at se film og serier. Og engang imellem var vi da også ude og trække noget luft.
Det var ikke før sidste aften jeg opdagede at noget ikke helt var som det plejede. Vi begyndte at sidde tættere på hinanden, og flirtede på en eller anden virkelig syg måde, som jeg kun tror at vi er i stand til at forstå. Og efter et par timer endte det så med at... ja... De hurtige af jer har nok regnet det ud.

Men jeg var virkelig overrasket. Jeg havde aldrig nogensinde set på dig på den måde, og generelt aldrig forestillet mig at det ville ske. Og det sjove er at du havde det på præcis samme måde. Vi blev enige om at vi bare skulle forblive venner. Du blev hentet morgenen efter, og alt var normalt igen.
Troede jeg.

I de efterfølgene dage, sende du meget forvirrende beskeder til mig, både på mobil, msn og facebook. Og bestemt én sætning blev brugt rigtig mange gange.

Men så blev der "stille" i nogle uger. Vi skrev "normalt", som vi altid havde gjort det. Det vil sige uden flirten eller noget der overhovedet ligner. Jeg tænkte slet ikke over hvad der var sket længere.

Men så en sen aften/nat for to uger siden, modtog jeg en besked fra dig, som ikke indholdte mere end en simpel smiley. ":-*"
Den ene smiley, satte gang i alle de tanker som jeg havde gået med, siden du var her sidst.

Så blev der stille igen.

Og i går begyndte det så igen igen. Og nu kommer du meget muligt her på mandag.

Og jeg er stadig forvirret over hvad der sker. Men nu må vi se.



Dette har nok været det mest personlige blogindlæg jeg nogensinde har skrevet. Håber ikke at det skræmmer nogen af væk :)