Sider

tirsdag den 17. maj 2011

en usædvanlig begivenhedsrig dag!

Ja, hvis der er noget der kan beskrive denne dag, så er det sgu nok det ord.

Det startede da jeg vågnede kl 8, ved at mit vækkeur begyndte at larme, som det skal. Men jeg vågnede med en eller anden underlig fornemmelse af at det bare ville blive en underlig dag.
Jeg står op og går ned i "jobklubben", hvor jeg skal sidde og skrive jobansøgninger to timer dagligt, fordi jeg er på kontanthjælp.

Da de to timer så har passeret, går jeg ned til banken for at hæve nogle penge til frisøren osv.

Og min tur til frisøren behøver jeg vel ikke at gå igennem igen?

Jeg kommer derefter hjem, og det første jeg gør er at starte en episode af  "Fringe", bare for at slappe lidt af.

Efter det, opdager jeg pludselig, hvor meget opvask jeg egentlig har til at ligge, så beslutter mig derfor at vaske op.
Og i det at det var mandag i en lige uge, betød det også at jeg skulle gøre rent i gangen, køkkenet og badeværelset nedenunder. Da jeg skal til at vaske gulvet opdager jeg for 117. gang at der mangler en spand. Jeg skriver derfor en seddel, hvor jeg bare har forklaret at det ikke er nemt at vaske gulv, når der ikke er nogen spand.

Oppe på mit værelse igen. Ser ca to episoder mere af  "Fringe", hvor jeg også får to deja vú (altså det hvor man oplever eller ser noget, som man synes man har oplevet eller set før)!! Normalt påvirker det mig ikke at jeg får deja vú, for det har jeg fået næsten konstant de seneste par år. Men at jeg får to på under en times mellemrum, freaker mig virkelig ud.

Nå, men min udlejer ser min seddel, og stormer derefter op på mit værelse, pisse sur, og truer med at smide mig ud og alt muligt, fordi "det kan da ikke være hans problem, om der er en spand eller ej". Men eftersom det er ham der har lagt planer for hvem der skal gøre rent hvornår, synes jeg kun det er fair at der så også er sørget for de ting man skal bruge.. men måske er det bare mig?
han kører væk, for at få dæmpet blodtrykket, som han sagde. Og i den tid kom de andre beboere i huset hen til mig for at spørge, hvad fanden det handlede om.

Er blevet rigtig gode venner med en af de andre lejere, som hedder Michelle (som i øvrigt også er meget musikalsk ligesom mig). Hun er godt nok på vej ud (flytter den 1. juni), men da jeg fortalte hende at min mobil var død, var hun alligevel så venlig at låne mig  en ekstra, som hun havde til at ligge. Det var nu meget venligt af hende.

Så sker der egentlig ikke noget de næste par timer, udover den sædvanlige msn-samtale med Elis, som altid er meget hyggelig. Hun var dog utrolig desperat efter at se mit nye hår (I know you're reading this.. hæ hæ hæ hæ) og det endte da også med at jeg overgav mig efter nogle timer :P

Michelle kommer op på værelset igen, og fortæller mig at hun vil prøve at snakke med sin kæreste, som hun skal flytte sammen med i en treværelses lejlighed, om at jeg måske kunne få det sidse værelse der, og at vi så kunne være tre personer om at dele en husleje på 4000. Og den idé var jeg da selvfølgelig frisk på!
Det viser sig så at kæresten lige skal have lov til at møde mig og snakke med mig først, før han vil sige noget. Men det er jo egentlig kun meget fair, synes jeg. Så hvis alt går godt, skal jeg måske snart flytte igen. hæhæ.

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet så meget på en og samme dag. Undskyld at jeg skulle kede de få personer, som gad at bruge tid på at læse det her igennem.

Men hurra for endnu et utrolig dårligt formuleret og kedeligt blogindlæg!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar