Tror aldrig jeg nogensinde har været så nervøs og rastløs som jeg var for snart halvanden time siden. Den måde du pludselig blev helt trist og fjern på. Ignorerede mine beskeder og bare lod den ringe ud når jeg prøvede at ringe til dig. Var ikke nervøs fordi jeg troede at jeg havde gjort noget forkert, og at vores forhold var i fare. Det var mere bare det at jeg kunne mærke på dig at der var noget galt, selvom du skrev "jeg er okay" over 100 gange. Kunne bare mærke det ikke passede. Og da du endelig tog telefonen efter mit 4 forsøg, kunne jeg endelig slappe af. Du sagde at du helst ville holde dine tanker for dig selv, men at det ikke havde noget med mig at gøre. Det respektere jeg. For alle har ting, som de ikke vil dele med andre. Men hvis du en dag synes at jeg skal kende dine tanker, skal du vide at jeg altid vil være der for dig.
"Jeg er din"
Det er det bedste du kan sige til mig. Fordi jeg ved det passer, og fordi jeg ved at du holder mindst lige så meget af dig, som jeg holder af dig. Jeg er også din!
Jeg elsker dig. Glem det aldrig.
Jeg elsker dig - og glemmer det aldrig <3
SvarSlet