ja.. jeg dropper det med at skrive engelsk igen.. Der hjalp jo alligevel ikke på at få flere læsere, og så lavede jeg alt for mange fejl.. så fuck det!
Jeg har gået rundt i konstant fysisk smerte siden fredag, hvor jeg fik hevet 3 visdomstænder ud. Og derefter har hele mit ansigt være hævet, og jeg skal gå og dope mig selv med alle mulige forskellige piller for at holde smerten hen. Mine kinder har været hævet til langt over dobbelt størrelse, så har også lignet noget der var løgn oven i hatten. Derudover kan jeg kun spise flydende mad.. Så nu hader jeg yoghurt... det skal dø.
Men nu er det begyndt at vende igen. Smerten er ikke så slem som den var til at starte med, og mit ansigt er ved at se nogenlunde normalt ud igen. (dog stadig med en del opsvulmede kinder).
Jeg er også begyndt at få det bedre med mig selv sådan generelt:
Jeg er blevet mere åben og social. Har fået nogle rigtig gode venner i min klasse på Teknisk skole, og er nu ved at starte et band sammen med en af dem.
Jeg har opgivet det håbløse crush, jeg havde på en af mine veninder fra efterskolen. Og jeg tænker heller ikke så meget over mine gamle forhold længere.
Jeg er begyndt at synes rigtig godt om en pige, som jeg indtil videre kun har skrevet med. Men vi har aftalt at mødes når hævelsen i mit ansigt har lagt sig helt. Så det er alletiders! Og det fedeste er næsten at hun bor dejlig tæt på, så jeg skal ikke bruge flere hundrede kroner på transport som jeg har gjort i mine tidligere forhold. :)
Synes faktisk at alt kører for mig for tiden.. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det sådan. Det føles rart! :)
Og så vandt Valencia (mit elskede fodboldhold) jo en MEGET VIGTIG kamp i aftes, så det er jo bare fedt! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar