Hvorfor?

Jeg er faktisk lidt i tvivl om du læser det her. Men nu skriver jeg det alligevel.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tænker tit på at skrive til dig, enten på facebook, msn eller på mobilen. Men jeg tør virkelig ikke. Er mildest talt rædselsslagen. Og hvorfor ved jeg ikke.
Du skal vide at jeg endelig har accepteret at det nok aldrig bliver os to igen. Og nu har jeg nået det punkt hvor jeg bare vil have dig i mit liv igen. Bare som en god veninde, selvom jeg ved at det nok aldrig bliver det samme som det engang var. Men hvis jeg bare kunne høre fra dig en gang imellem ville det hjælpe en del.
For jeg savner dig helt sindssygt! Jeg har stadig de breve du har skrevet til mig.
Du er stadig en af de vigtigste personer i mit liv. Håber virkelig at vi kan få en eller anden form for et venskab oppe og køre igen.