Sider

torsdag den 10. marts 2011

Tanker fra en søvnløs...

Det er nu femte nat i træk at jeg bare sidder oppe og glor.. af den simple grund at jeg ganske enkelt ikke har lyst til at sove. Siden vinterferien startede, har jeg hver nat, undtagen de dage jeg var sammen med Sara, drømt at jeg døde på alle mulige underlige måder. Det er virkelig begyndt at gå mig på. Jeg fristes til at tro at jeg næsten er   bange for at falde i søvn, fordi jeg ved at jeg bare kommer til at vågne ved 5-tiden efter at jeg endnu engang er blevet slået ihjel.
Det er faktisk lidt sjovt at tænke på at de eneste to der ved at jeg har disse drømme faktisk også er de eneste to der læser min blog. Så hvorfor jeg skriver det ved jeg ikke.

Ikke nok med at drømmene påvirker min nattesøvn. Det er også nået det punkt, hvor jeg bare går rundt og er virkelig depressiv. Det har især været slemt de sidste par dage. Og jeg ved ikke hvorfor. Ved ikke hvorfor jeg har de underlige drømme. Ved ikke hvorfor jeg går rundt og er nedtrykt. Jeg ved intet. Og lige nu føler jeg lidt at jeg er intet. At jeg bare er her for at være her.

Jeg burde egentlig være gladere, fordi jeg endelig er sluppet væk fra det helvede som jeg følte det var blevet hjemme hos min mor og stedfar. Men i stedet for er jeg kommet til et nyt, hvor jeg er det eneste menneske der er. Al min tid går på at spille guitar hero, se tv og nørde et eller andet stenet spil, mens jeg venter på at Sara finder tid til at komme på skype.

Sara. Hun er den eneste person jeg egentlig har lyst til at være sammen med for tiden. Så meget af min tid går også på at vente til at det skal blive fredag den 18.. For der kommer hun for første gang og ser mit nye "hjem". Jeg glæder mig. Savner hende så meget at det er begyndt at gøre fysisk ondt på mig. Det kan muligvis også være en grund til at jeg har det som jeg har det for tiden.

She makes me feel real.


Tror bare jeg stopper nu, før jeg fyrer mere meningsløst crap af. Sorry det blev så random.

- Jonas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar