Du...

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv..

Du står stadig som "Min" på min mobil, fordi jeg håber at du en dag vil blive min igen.
Du er stadig baggrundsbilledet på min mobil, fordi jeg ikke kan leve uden dit smil.
Jeg går stadig med nøglen som du gav mig, i håbet om at jeg en dag får brug for den igen.
Jeg læser det breve du har skrevet til mig, fordi de minder mig om at du engang har været min, og måske bliver det igen.
I brevet du gav mig til min fødselsdag havde du skrevet "Din Forevigt" - håber det passer. For jeg er stadig din.
Du har sagt at du har brug for tid alene til at komme helt over ham. Jeg har tænkt mig at give dig al den tid du har brug for.

Du lovede at vi stadig kunne snakke og skrive sammen. Men du ignorere halvdelen af mine beskeder, og når du så endelig beslutter dig for at svare virker det som om du slet ikke gider.

Du fortalte mig at du stoppede det, fordi det ikke skulle gøre ondt på mig. Men kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt så meget smerte som jeg gør lige nu.

Du har fortalt mig at du stadig elsker mig ligesom du gjorde før. Men du gør det ret svært at tro på, når det hele tiden virker som om du prøver at skubbe mig væk.

Kan du ikke fatte at jeg har brug for dig?

- Forevigt din.