"Jonas, er du i live?"

Det er da godt nok et sttykke tid jeg sidst har været herinde og skrive noget. Men tro mig, det er ikke fordi der ikke er sket noget, eller jeg ikke har haft lyst. Der er nærmest sket alt for meget, og mit liv har været mere eller mindre kaotisk siden midt i januar måned. Nu sidder jeg ved en computer på biblioteket i Holstebro, hvor jeg har brugt utrolig meget af min tid på det sidste. Det er det sted jeg søger hen, når jeg har brug for at slappe lidt af. Og det har jeg haft meget brug for på det sidste. Men egentlig vil jeg bare fortælle lidt om hvad der er sket på det sidste.

Vi starter tilbage midt i januar. Ca den 11.
Min fødselsdag nærmer sig, og det hele går som det plejer hjemme i huset. dvs knapt så godt. Faktisk går det af helvedes til: Kan ikke snakke med min mor eller stedfar uden at det ender i et kæmpe skænderi. Det var så også ca der mine forældre syntes at jeg skulle have frataget retten til at sidde med MIN EGEN computer på MIT EGET værelse. Og det er en af hovedårsagerne til at jeg ikke har blogget i længere tid.
Men tanken om at Sara, Kåre, Daniel og Michael kommer til min fødselsdag gør at jeg stadig har lidt godt at holde fast ved.

Ca 15. januar.
Min mor fortæller mig at hun ikke helt ved om jeg har fortjent at have mine venner og kæreste på besøg på min fødselsdag!! Den slog virkelig hårdt. Jeg spørger selvfølgelig om hvorfor det nu kan være. Og det får jeg så ikke rigtig noget ordenligt svar på.


17. januar.
Tanken om at jeg måske ikke kan være sammen med de folk jeg holder af gør virkelig ondt. Men om aftenen siger min mor så at de godt må komme, og at Sara gerne må blive hele weekenden. Det gør mig virkelig glad. Det første jeg gør er at ringe til Sara og give hende de gode nyheder, og det virker som om hun bliver næsten lige så glad. Jeg har det godt.

21. januar.
Min fødselsdag. Sara giver mig en fantastisk start på dagen, ved at ringe til mig om morgenen. Kan virkelig ikke huske, hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til min fødselsdag, som jeg gjorde i år. For det første kommer Sara, som jeg ikke har set siden en fantastisk nytårsaften. Og for det andet fordi jeg ikke har set Michael i snart 4 år. Glæder mig virkelig til at se den knægt.

22-23. januar.
Har en dejlig weekend sammen med Sara. Er lykkelig for første gang siden nytår. Elsker den pige <3

28. februar.
Daniels fødselsdag. Altså jeg har aldrig været den store partyfreak. Og tog egentlig også kun med fordi det var min bedste vens fødselsdag. Men jeg havde det egentlig også meget hyggeligt. Savnede bare Sara så meget at jeg til sidst var nødt til at ringe til hende. Og det brugte jeg så halvenden time på. men det var dejligt at høre hendes stemme!
Da klokken blev omkring 1.30 ringede Daniel efter nogle taxa'er som skulle køre os i byen. I BYEN!! Og hvis der er noget jeg overhovedet ikke havde tænkt på, så var det at det åbentbart er blevet en selvfølge at tage i byen, hver gang man får muligheden. Lort. For dum som jeg var havde jeg ikke taget noget ID med og kunne ikke komme ind nogen steder, selvom de andre flere gange prøvede at smugle mig med, blev jeg altid opdaget. Det resulterede så i at jeg kom til at bruge godt og vel 3 timer på at rende rundt ude i kulden og vente på at de Kåre blev træt, så vi kunne blive hentet. De mest nedern 3 timer i mit liv!
Vågnede næste morgen klokken 9 og kunne ikke falde i søvn igen. EPIC FAIL!

2. februar.
Efter ca en halvanden uge med skænderier hver dag, kommer min mor ind på mit værelse og fortæller mig at jeg har indtil denne måned er omme til at finde et nyt sted at bo. Med andre ord: Jeg er blevet smidt ud. Bogstaveligt talt! Og senere kommer Bent ind for at og giver mig en af hans lange taler om at jeg er en magtsyg unge og alt det andet pis, som jeg snart har hørt på over 100 gange. Det bliver for meget, og jeg beslutter mig for at stikke af. Saras mor er så venlig at give mig lov til at være der til det bliver lørdag. Så jeg samler mine penge sammen og pakker en taske, så jeg er klar til at tage afsted tidligt torsdag morgen.
Samme aften modtager jeg en sms for en god veninde, hvor der står "Er du i live?" Jeg forklare hvad der er sket, men hun virker ligeglad og ender til sidst med at skrive "Jeg ville bare høre om du var i live. Jeg ville ikke have en længere samtale. Og vi kan nok godt sige at vores såkalde "venskab" er sat på standby." Dem slog også meget hårdt, for ved virkelig ikke hvad fanden jeg har gjort forkert, og når jeg spørger svarer hun "Hvis du har gjort noget forkert, skulle du nok selv vide det." - og siden har hun ikke skrevet, eller svaret på de beskeder jeg har sendt hende.

3. februar.
Bruger det meste af formiddagen på at rejse til Brædstrup, hvor jeg så bliver hentet af Sara og hendes mor. Og det meste af den dag går på at jeg får lært Saras mor og lillebror at kende. Og hold da kæft hvor nogle dejlige mennesker! Hendes mor er nok den mest afslappede og rolige person jeg nogensinde har mødt! Hun er utrolig nem at snakke med. Følte mig virkelig velkommen. Og hendes lillebror mindede lidt om min egen. Bare lidt yngre. Men en dejlig knægt, som ikke kan sidde stille. Lidt lige som mig selv, så det var meget sjovt. Også ved ham følte jeg mig velkommen. Dejlig familie.
Og dejligt at være sammen med Sara igen. Havde virkelig savnet hende. Fik ikke rigtig sovet så meget, men det hører med. Nød virkelig at kunne ligge og holde om hende igen. Slappede helt af for første gang siden min fødselsdag. Det var dejligt.

4-5. februar.
To dejlige dage sammen med Sara og hendes familie. Fik en trampolin i hovedet. Men det var da alligevel noget af en oplevelse. Længe leve stormvejr.
Men det jeg husker bedst fra de dage, var fredag aften, hvor Sara og jeg, lå inde på hendes værelse og hørte musik, tumlede og sang med så godt vi nu kunne (eller det vil sige at hun sang. Jeg viskede mere, for jeg har ikke ligefrem x-faktor på det punkt". Er virkelig glad for at hun er lige så syg i hovedet som mig og har samme humor. Føler virkelig at vi er skabt for hinanden. Virkelig!!!!
Men så skulle jeg hjem igen lørdag ved middagstid. Gad virkelig ikke. Det var utrolig svært at skulle tage afsked med Sara og hendes familie efter sådan nogle dejlige dage. Men før eller siden skulle jeg jo tilbage.
Da jeg så kom hjem fandt jeg ud af at Glenn (min lillebror) var blevet indlagt på sygehuset, efter han havde taget nogle piller. Jeg var i shock! Senere på aftenen fik jeg så at vide at jeg havde noget af skylden i det som Glenn havde gjort. Min mor sagde direkte at jeg havde en dårlig indflydelse på min lillebror. De hentede ham søndag.

7-8. februar.
Har bare siddet og stenet comedy sammen med Glenn. Ret hyggeligt faktisk. Og fordí jeg ved hvor meget det pisser de gamle af, bruger jeg over dobbelt så meget tid sammen med min lillebror end nogensinde før!

9. februar.
Var inde og læse Saras blog for første gang siden fredag. Der fandt jeg så et digt hun havde skrevet til mig efterfulgt af et andet blogindlæg til mig. Det gør mig sgu glad! De ting som den pige kan skrive overgår virkelig alt andet i verden!
Glæder mig virkelig til at jeg skal være sammen med hende i ferien.

SARA! DU ER ALT FOR MIG!! ELSKER DIG!!<3

Men det var så det er sket i mit liv på det seneste. Håber ikke at i få der overhovedet gider at læse det her har kedet sig alt for meget.

- See Ya!