never felt like this before

I går aftes havde jeg det hidtil største og værste skænderi med min stedfar. Det startede med at han som han så ofte gør, sad og angreb min lillebror ved at sige alt mulig mundlort til ham. Da jeg fik nok af at høre på hans pis, greb jeg ind med en simpel kommentar. Kan ikke huske hvad jeg sagde, eller hvad emnet var. Men det var i hvert fald nok til at bringe hans pis i kog, og gå fuldstændig til angreb på mig, med hans syge og twistede synspunkter og hans ulidelige behov om at få ret og få sin vilje. Men det fik han ikke. Jeg har brændt inde med så meget, siden den dag han blev trukket ind i vores liv af min mor, som desværre ikke kan se hvilket svin han er. Men mere om det senere.

Der blev sagt mange ting imellem os. Og da vi begge to er lige stædige, var der ingen der gav sig. Men han sagde blandt andet at jeg hadede min mor og lillebror og at hvis det ikke havde været fordi han kom og reddede os(min familie), ville vi være nede i et sort hul. Han sagde også at grunden til at jeg var den der gjorde mest modstand, var fordi jeg stadig har et lille barn på 7 år inden i mig, som prøver at være en på 30.

Selvfølgelig hader jeg ikke min mor og lillebror! De er det eneste familie jeg har! Sandheden er at jeg lige præcis har været nede i et stort sort hul, siden han kom ind i billedet. Og hvad fanden er det om at jeg ikke selv er klar over hvor gammel jeg er? Det er jo bare mundlort, fordi han åbenbart ikke har prøvet at få modstand før.

Da diskussionen ikke stoppede der, blev han vredere og vredere. Og det samme gjorde jeg. Og jeg var bedre til at styre mig selv, selvom det spændte i hele kroppen, og jeg rystede af vrede. Og havde jeg været større, og bare en lille smule som min biologiske far, havde jeg sprunget på ham. Sagde ikke noget. kunne bare mærke det. Men han derimod kunne næsten ikke styre sig. Han fór op, og skulle lige til at slå mig. Han sagde også at han ville gøre det hvis ikke snart holdte min kæft. Men det gjorde jeg ikke. Han slog ikke, men det kunne han lige så godt have gjort.

Men hvem fanden tror han lige han er? Svinet har hjernevasket min mor, og fået hende til at miste hele sin vennekreds, sin mor og sin bror. Bare fordi han havde et problem med dem. Det irritere mig virkelig at hun ikke kan se hvilket svin han er! I hendes hoved er han manden som er kommet for at sætte vores familie på rette kurs. Men det eneste han gør er at splitte den ad. Og har en lille mistanke om at jeg er den næste der bliver lukket ude i kulden. Han sige at opføre sig som en forældre. Men hvis det er sådan han gør det, ved han tydeligvis ikke hvad fanden han snakker om. Han påstår også at han elsker mig og mine små brødre, som om vi var hans egne. Igen ved han ikke hvad fanden han snakker om.

I've never felt like this before. I hate him.